Bestyrelsesmøder

KONTAKT INFO: Skriv til os på mail@lejrelokalvarme.dk eller kontakt bestyrelsen. Se under fanen Lejre Lokalvarme A.m.b.a.: Bestyrelsen.

Bestyrelsesmøde den 29. maj 2024

Konstituering: Formand Preben Hjulgaard, næstformand Peter Nyborg, kasserer Birgit Silvert, sekretær Pia Torp, bestyrelsesmedlem Jesper Reumert, bestyrelsesmedlem Steen Fogde og bestyrelsessuppleant Nick Høher-Asmussen.

Ansøgning om midler: Det blev besluttet at ansøge kommunen om midler (100.000 kr.) gennem Landsbypuljen 2024. Beløbet skal bruges til at skabe det finansielle grundlag for det videre forløb samt tilvejebringelse af tilstrækkeligt antal interessetilkendegivelser. Bestyrelsen forventer at træffe endelig beslutning om projektets fremtid 1. september 2024

Varmegrupperne: De tre nedsatte varmegrupper arbejder videre med målrettet at øge interessen for projektet.

CVR-nummer og NemKonto: Kasseren fik til opgave at sørge for registreringen.

Bestyrelsesmøde den 27. juni 2024

Status: Det ser fornuftigt ud også set i lyset af Kommunalbestyrelsens interessetilkendegivelse. Denne alene udgør lidt over 17% af det samlede varmeforbrug i et fuldt udbygget projekt. Vi er ikke i mål endnu. 1. september vil være datoen for hvorvidt vi fortsætter og/eller justerer projektet.

Midler: Vi har fået 98.850 kr. fra Landsbypuljen. Disse midler er målrettet rådgiverbistand i form af tilretning af projektet ud fra almindelige markedsmæssige finansieringsvilkår og investorsøgning samt øget markedsføring herunder 3 borgermøder. Der er oprettet et kassererteam bestående af Birgit Silvert og Steen Fogde.

Varmegrupperne: Alle potentielle brugere kontaktes personligt (dør-dør) med henblik på et forøget antal interessetilkendegivelser.

Andet: Henrik Bielefeldt, rådgiver, Sustain deltager sammen med den valgte suppleant (Nick) i bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsesmøde den 8. august 2024

Borgermøder: Der holdes borgermøder i august. Et møde i hver by. Henrik Bielefeldt kommer og orienterer om hvordan det står til med projektet og svarer på spørgsmål. Der indkøbes skilte og plakater samt bannere.

Kassererteamet: Arbejdet med at få en NEM-konto skrider planmæssigt frem. Der holdes møder med banker.

Varmegrupperne: Grupperne har ligget stille i sommerferien, men genoptager arbejdet med at skaffe interessetilkendegivelser.

Bestyrelsesmøde 29. august 2024

Varmeforsyningsloven: Det er chokerende at regeringens udspil til ny varmeforsyningslov direkte ekskluderer Termonet. Der har været indkaldt høringssvar, som er afleveret den 22. august. Lejre Kommune har indsendt et skarpt høringssvar som kan læses her.

Borgermøder: Borgermøderne forløb rigtig godt. Se nærmere under fanen Borgermøder hvor også de anvendte slides kan ses

Varmegrupperne: Der arbejdes støt og roligt videre i varmegrupperne. Vi må dog erkende at både Kirke Såby og Kirke Hyllinge er noget fra at nå vore mål for interessetilkendegivelser. Der vil i september blive indrykket annoncer i Ugeavisen Lejre under temaet SÅ er det nu! Annoncen kan ses her. De forskellige Facebook-grupper vil ligeledes reklamere for flere tilkendegivelser. Husstandsbesøg kører indtil 1. oktober.

Sustain: Henrik Bielefeldt kunne fortælle om en række møder med de centrale boligforeninger i bestræbelserne på at få deres interessetilkendegivelser. Der arbejdes koncentreret på finasieringsområdet og mulige driftselskaber. Det kan blive nødvendigt i første omgang kun at igangsætte Gevninge.

Bestyrelsesmøde den 1. oktober 2024

Pia Torp har af personlige årsager ønsket at udtræde af bestyrelsen. Ønsket blev imødekommet. Pia har om nogen været en ildsjæl for projektet, og det er superærgerligt hun nu udtræder. Dermed indtræder Nick Høher-Asmussen i bestyrelsen. Pia var sekretær. Et hverv, der indtil videre, går på omgang blandt bestyrelsens medlemmer.

Vi har modtaget Lejre Kommunes “Grøn pris 2024”. Det er en stor ære sådan at blive belønnet for vores indsats. Mere om modtagelsen kan du læse her.

Vi har meldt os ind i brancheforeningen Termonet Danmark

Nem kontoen er på plads. Lejre Kommune har godkendt, at de beløb med tilhørende forpligtigelser, der i sin tid blev givet gennem Landsbypuljen, overgår til Lejre Lokalvarme A.m.b.a.

På mødet modtog vi et tilbud fra et nydannet konsortie om i princippet et nøglefærdigt Termonet for Gevninge. Nu forestår der en række forhandlinger om kontraktindholdet. Læs det udsendte nyhedsbrev her.

Bestyrelsesmøde den 27. november 2024

Vi har forespurgt til hvad det ville koste at skifte fra el-varme til et vandbåret anlæg som termonet. Selvom prisen kan svinge så vil det koste 10.000 kr pr. radiator.

Vi har fået forslag til koncernaftale. Den opererer med 6 måneder til proejektudvikling hvilket ville kunne betyde at vi kan starte anlægsarbejdet omkring juli 2025.

Da det haster med advokatbistand har vi søgt landsbypuljen om et rammebekøb på 100.000 kr. Afgørelsen kommer først i december.

Da både Gevninge og Kirke Hyllingen har haft besøg af FVG (Fjernvarmegruppen i Tåstrup v/Anders Lund) hvor også Claus Thorsen, Odsherred Forsyning deltog har det givet journalistisk interesse og der vil komme noget i DR og via SN.

Bannerne virker godt ligesom andre tiltag. Vi bruger lidt af “Grøn pris”-pengene på en komsammen i Kirke Såbys forsamlingshus for de tre varmegruppers medlemmer.

Det blev besluttet at udsende nyhedsbrev inden jul. Se nyhedsbrevet her.

Bestyrelsesmøde den 26. februar 2025

Der arbejdes intensivt med projektet. De indkomne tal viser at priserne fra det oprindelige projektforslag (marts 24) holder.

Der har været lidt respons på vores aftale med Sustain men lidt tyndt

Da den 1. ordinære generalforsamlings nærmer sig skal vi bearbejde vores vedtægter der er baseret på at vi var omfattet af varmeforsyningsloven.

Bestyrelsesmøde den 23. oktober 2024

Så er NEM Kontoen på plads. Et krav for at modtage offentlige midler

Vi er på jagt efter et advokatfirma der kan bistå os i de fremtidige kontraktforhandlinger m.m.. Der er emner i sigte.

Der er ikke den drift i projektet som vi kunne ønske. Det indebærer at vi først kommer i gang i det nye år. Der opereres i øjeblikket med en konsortiedannelse. Det går fremad med interessetilmeldingerne, men der mangler stadig nogle store enheder i form af f.eks. boligselskaber

Ny regnskabslov træder i kraft til nytår. Vi forbereder os og køber et regnskabsprogram. Vi har fået tilbud om erhvervsforsikring (bestyrelsesforsikring)

Bestyrelsesmøde den 29. januar 2025

Vi deltager i energimesse i Vor Frue ligesom vi deltager i Oldvejsparkens generalforsamling. Begge med oplæg omkring vores projekt.

Vi fik rammebevilling på 100.000 kr fra kommunen. Vores advokat er valgt. Det blev Miljø & Energi i Århus.

Vi har investeret i Economics økonomistyresystem.

Folketinget vedtøg i december at opvarmning med termonet-anlæg ikke er omfattet af varmeforyningsloven. Ingen forstår hvorfor men det er et faktum i dag.

Vi deltog i et opsamlingsmøde hos Sustain i Lyngby. Det måtte konstateres at der ikke reelt var sket nogen udvikling siden de positive tilbagemeldinger fra efteråret. Mødet mundende ud i at modtag et forslag fra Sustain om at de overtog det fulde ansvar for at bringe os frem til tidspunktet hvor vi skal tegne brugerkontrakter. Aftalen indbærer at de får 6 måneder til arbejdet. Der udsendes nyhedsbrev når aftalen er underskrevet ligesom der udsendes fælles pressemeddelelse. Begge kan ses her nyhedsbrev og pressemeddelelse

Bestyrelsesmøde den 27. marts 2025

Vi deltager i GHUF aktivitetsdag (Gevninge Halvøens Udviklingsforum) den 17. maj.

Der er ikke meget nyt opkring projektet andet en det ifølge Sustain forløber planmæssigt og positivt. Den forening der i sin tid blev dannet i Kirke Hyllinge på baggrund af at der skulle søges midler til projektforslag opløser sig selv. Vi har en fin artikle i SN ligesom vi havde ca. 10 sekunder i TV2 Kosmopol.

Der blev brugt meget tid på vedtægterne som så får en tur mere på næste bestyrelsemøde. Vi holder generalforsamling ultimo maj.