Folketingets partier bag Klimaaftale om grøn energi og varme 2022, fastslår, at en vigtig brik er, at der skal ske en udfasning af naturgas i husholdningernes opvarmning. Således er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035. Husholdningerne skal konvertere til fjernvarme de steder, hvor det giver mening. Resten skal konvertere til andre grønne varmeforsyningsløsninger som f.eks. individuel varmepumpe.

Efter gassens prismæssige himmelflugt ved Ruslands invasion af Ukraine er gasprisen pt. faldet til et mere naturligt leje. Gaspris er et, den miljømæssige påvirkning noget andet. NEKST, der er en krisestab nedsat af staten, skal sætte tempo på udfasningen. Målet er, at al gas i 2030 er biogas og i 2035 udelukkende skal bruges til industrielle formål. Bemærk, at biogas er dyrere at producere end naturgas.

Hvad sker der så med gasprisen? Vi må forvente væsentlige stigninger i de kommende år. Når Evida, det statslige distributionsselskab, skal distribuere gas til færre gaskunder, vil udgifterne automatisk blive højere for den enkelte. I 2027 skal gasleverandører tillige købe CO₂ kvoter, og dermed bliver gassen dyrere. Evida vil fra 2025 ændre deres prismodel fra variabel omkostning til fast omkostning. Det betyder, at man kommer til at betale et fast beløb for levering af gas og ikke et gebyr pr. m³. Det bliver næppe heller billigere for den enkelte.

Alt dette sammenholdt med, at der er lavet planer for hvilke geografiske områder man med fordel kan lukke af for gassen og den klare politiske vilje til at gøre Danmark uafhængig af fremmede fossile brændstoffer gør, at der ikke er nogen vej udenom. Konvertering fra primært olie- og naturgasopvarmede boliger vil blive gennemført. Det er så her vi i regi af Lejre Lokalvarme kan tilbyde kollektiv varmeforsyning i form af Termonet. Det er en driftssikker, billig, langsigtet grøn varmeløsning.

Hvorfor ikke traditionel fjernvarme? Der er tidligere foretaget screeninger med henblik på at etablere et traditionelt fjernvarmeanlæg i de 3 byer. Beregningerne viser, at det ikke er økonomisk rentabelt. Årsagen er, at det er dyrere at etablere en stor central varmekilde samt lægge isolerede rør i jorden.

Meget kort kan Termonet forklares som et kollektivt jordvarmenet af uisolerede plasticrør, der forsyner flere bygninger med opvarmning og/eller køling. Termonet er ofte benævnt kold fjernvarme.

Det kan også udtrykkes på denne måde:

Et termonet er et forsyningsnet, der transporterer termisk energi gennem rør i en brine (særlig salt/spritlage), fra forskellige typer af energikilder. Dette sker på tværs af flere matrikler ved en temperatur, der er relativ tæt på jordtemperatur (8^o-10^o C i en dybde på 1,4 m). I kombination med jordvarmepumper kan et Termonet levere varme og varmt brugsvand. Temperaturen i et Termonet muliggør også aktiv køling med varmepumpe eller passiv køling uden brug af varmepumpe.

Termonet er kendt teknologi og gennemprøvet i mere end 50 år. Større anlæg er allerede i drift. Systemet er hjulpet på vej, af de politiske mål om reduktion af CO^₂ og derigennem uafhængighed af fossile brændsler, primært gas. For små bysamfund som vores, er denne form for fælles varmeforsyning den billigste varmeløsning.

Generelt er der for øjeblikket følgende information om Termonetanlægget:

Det vil blive en kombination af nedgravede varmeslanger, varmeboringer og i nogle tilfælde eksternt varmetilskud fra virksomheder, samt et nedgravet ledningsnet, der gennem en stikledning kobles til en varmepumpe hos den enkelte bruger.

Der installeres en varmepumpe med selvstændig elmåler og varmtvandsbeholder. Årsagen til at hver enkel varmepumpe udstyres med en elmåler er at afregningen af strøm vil ske til driftsselskabet. Derigennem kan driftsselskabet købe strøm til en væsentlig lavere pris end den enkelte forbruger kan opnå.

Da der er forskel på størrelsen af det ønskede opvarmningsareal vil der også være forskel på størrelsen af varmepumpen. Der er i beregningerne brugt en varmepumpe på 9 kW, der vil dække de flestes behov for varmeforsyning. Det individuelle behov vil blive vurderet når varmeforsyningskontrakterne skal underskrives.

Ud af 2141 mulige varmebrugere er der realistisk regnet med 1448 i fuldt udbygget tilstand, der aftager i alt 29.200 MWh årligt. Tallene i de respektive byer er: Kirke Såby 441/8.900, Kirke Hyllinge 474/11.700 og Gevninge 533/8.600.

Der vil samlet blive lagt 37.878 m varmerør ned. Fordelingen er: Kirke Såby: 12.663 m, Kirke Hyllinge: 14.275 m og Gevninge: 10.940 m. Dertil skal lægges stikledninger som i gennemsnit udgør 20 m pr. stk.

70% af den supplerende varme trækkes ud af vandrette jordvarmekredsløb og de resterende 30% af lodrette jordvarmeboringervarme. I det nuværende projektforslag er der ikke medtaget varmetilskud fra eksterne varmekilder

Der skal benyttes et ikke ubetydeligt antal m² jordareal til dette jordvarmeanlæg. I Kirke Såby andrager det 54.000 m² ved start heraf 7.000 m² til 33 boringer. Fuldt udbygget er tallene 87.000 m² heraf 12.000 m² til 54 boringer. De tilsvarende tal for Kirke Hyllinge er: 86.000, 12.000 , 53, 122.000, 16.000 og 74. Gevningetallene er: 47.000, 7.000, 30, 84.000, 11.000 og 52.

Når varmeforsyningen omlægges fra gas til Termonet vil der være ca. 85% reduktion i CO₂ udledningen. Ved fuld udbygning af vores Termonet vil de, der bruger gas i dag, reducere udledningen med ca. 2.000 tons CO₂ pr. år.

Levetiden for anlægget kan deles op i 3 dele. De individuelle vand-vand varmepumper: 20 år. Pumpe- og manifoldstation: 25 år og endelig ledningsnet og jordvarmeslanger: 70 år.

Tidsplanen, som den foreligger lige nu:

Efter veloverstået stiftende generalforsamling i Lejre Lokalvarme A.m.b.a. følger nu kommunal godkendelse, detailplanlægning og indhentning af tilbud, som anslås til at vare 6-9 måneder. Selve anlægsarbejdet frem til idriftsætning vil vare 1½-2 år.

Vær opmærksom på at du hurtigt får sikkerhed for varmeforsyning og at eventuelle forsinkelser ikke får betydning for dig som andelshaver - se under fanen Termonet pris