Tilmelding

Vi har indtil videre begrænsede kontaktmuligheder. Men så snart driftsselskabet er etableret, vil disse blive kraftigt forøget. Indtil videre kan du komme i kontakt med os via www.lejrelokalvarme.dk eller e-mail: mail@lejrelokalvarme.dk. Under fanen Om vil du ligeledes kunne se, hvem der sidder i de tre varmegrupper.

Sådan viser du din interesse for termonet

For at projektet kan realiseres, skal der underskrive det nødvendige antal kontrakter om varmeforsyning. Disse kontrakter udfærdiges først, når vi kender den endelige varmepris.

I første omgang skal vi blot have en interessetilkendegivelse fra dig om, at du er interesseret på baggrund i de oplysninger, der foreligger i dag. Det sker ved at udfylde en indmeldelse i Lejre Lokalvarme A.m.b.a. (under stiftelse) på én af følgende 3 måder:

A. Underskriv og aflever tilkendegivelsen. Denne skal afleveres hos et medlem fra en af de 3 varmegrupper. Se under fanen Om, til hvem og hvor. Du kan printe tilkendegivelsen her.

B. Tag indmeldelsen med på borgermødet den 23. maj og aflever den der. Så kan du samme dag, som stemmeberettiget, deltage i den stiftende generalforsamling.

C. Du kan taste tilkendegivelsen direkte elektronisk ved brug af dette link – Interessetilkendegivelse

VIGTIGT: Antallet af andelshavere ses som et udtryk for projektets mulighed for at blive realiseret.

Tilmelding status. Tilmeldingerne måles ikke i antal men derimod i varmeforbrug. Du kan på vores hjemmeside under fanen Status se hvor tæt vi er på målet for Termonet i dit område.

Tilmeldingsfrist. Frist for underskrift af kontrakt om varmeforsyning, med den foreløbige fastsatte indskudsbetaling på hhv. kr. 25.000 (ejendomme til og med 500 m2) og kr. 62.500 (ejendomme over 500 m2) inkl. moms, er ikke endelig fastsat.

Eftertilmelding. Hvis du ønsker at tilmelde dig termonet efter tilmeldingsfrist, kan det godt lade sig gøre. I den forbindelse skal du dog være opmærksom på at indskudsbidraget øges betydeligt. Dette indskudsbidrags størrelse er endnu ikke fastsat.

Du vil også kunne tilmelde dig til startpris og få lagt stikledning ind, men ikke blive tilsluttet før senere. I det tilfælde vil du udover indskuddet skulle betale den faste årlige pris (fastbidrag) i forhold til din boligs størrelse.