Sådan opstod Lejre Lokalvarme
Folketingets partier bag Klimaaftale om grøn energi og varme 2022 besluttede, at en vigtig brik i den sammenhæng er, at der skal ske en udfasning af naturgas i husholdningernes opvarmning. Således er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035. Husholdninger skal konvertere til fjernvarme de steder, hvor det giver mening. Resten skal konvertere til andre grønne varmeforsyningsløsninger som f.eks. individuel varmepumpe.
Lejre Kommune satte derfor en undersøgelse i gang, om man i kommunen kunne etablere yderligere fjernvarme. Det var forsyningsselskabet FORS, der fik opgaven. De fandt at det kun er Hvalsø, Osted og dele af Lejre/Allerslev der kunne komme på tale til fjernvarme.
Rådgiverfirmaet Sustain fik dernæst af kommunen i opdrag at screene 8 små byer i kommunen med henblik på eventuel etablering af Termon. På borgermøder i april 2023 blev resultatet forelagt. Samtidig blev der dannet 3 varmegrupper bestående af frivillige interesserede i henholdsvis Kirke Hyllinge, Kirke Såby og Gevninge.
Disse varmegrupper enedes om at danne Lejre Lokalvarme, der den 23. maj 2024 vil blive til driftsselskabet Lejre Lokalvarme A.m.b.a. Et fælles selskab, der giver store anlægs- og driftsmæssige fordele uagtet de enkelte områders forskellighed. Det har også været gennem varmegruppernes arbejde, der er søgt penge i Lejre Kommunes Landsbypulje 2023 til brug for egentlig projektudarbejdelse. Der blev bevilget tæt på kr. 150.000,- til hver. Det arbejde har nu fået sin foreløbige kulmination gennem fremlæggelse af et egentlig projektforslag. Derfor denne hjemmeside.
Termonet – din mulighed for billig lokal varmeforsyning
Mere om de tre varmegrupper
Kirke Hyllinge
Her kan du aflevere din tilkendegivelse:
Birgit Silvert, Lillegade 22 (bag MENY)
Henrik Sørensen, Irisvej 8
Ole Perch Nielsen, Rolighedsvej 7
Svend Otto Herløv, Bakkevænget 3, Kirke Saaby
René Lønnee, Højdevej 7
Bernt Hansen, Hyllingeparken 75
Steen Fogde, Sæbyvej 10
Varmegruppen i Kirke Hyllinge bestod fra begyndelsen af 12 engagerede personer, som alle meldte sig frivilligt på borgermødet d. 2. maj 2023 i Karleby Forsamlingshus – 3 kvinder og 9 mænd.
Nu er vi 8 tilbage i varmegruppen, som ihærdigt fortsætter bestræbelserne på at skabe de bedst tænkelige rammer for etablering af TERMONET (eller KOLD FJERNVARME) i byen.
Vi har gennem 2023 og 2024 efter bedste evne orienteret om projektet via blandt andet Facebook gruppen: Termonet i Kirke Hyllinge
Det fortsætter vi med en tid endnu, indtil det viser sig unødvendigt, når stort set alle opslag går til hjemmesiden Lejrelokalvarme.dk i stedet
De fleste husker nok også, at vi i sommeren 2023 bankede på døren hos hver enkelt, og præsenterede ideen om TERMONET i byen, hvor vi indsamlede ikke bindende tilmeldinger for at kunne søge om midler fra Lejre Kommunes Landsbypulje
Kirke Såby
Her kan du aflevere din tilkendegivelse:
Jesper Reumert (tovholder) Omøvej 11
Pia Rønnow Torp, Birkevænget 6
Morten Grube Knudsen, Granvænget 12
Kenny W. Jensen, Rørsangervænget 11
Birgitte Schytte, Landevejen 72
Michael Emborg, Kastanievej 5
Gevninge
Her kan du aflevere din tilkendegivelse:
Preben Hjulgaard (tovholder), Grønager 29
Klaus Neergaard, Lillemarken 14
Nick Høhr-Asmussen, Dalager 13
Rune Bøgballe, Grønager 18
Lasse Egeskov Nolte, Grønager 54
Peter Nyborg, Trællerupvej 3
Søren Hansen, Bakkedrag 7
Vi har igennem hele forløbet siden borgermødet lagt info frem på Grundejerforeningen Lillemarkens hjemmeside – www.gf-lillemarken.dk . Du vil således her kunne læse om forløbet frem til 3. maj 2024. Der vil ikke blive yderligere opdateringer der, idet nærværende hjemmeside vil være dækkende for den del.
Det er ligeledes grundejerforeningen, der i sin tid søgte om midler som beskrevet ovenfor. Selve opgaven med at få Termonet i Gevninge er dog overdraget til varmegruppen
Vores facebook-side Gevninge Termonet vil fortsat være åben.